Henrik Ibsens skrifter

Det er for mig en vanskelig sag, egentlig en umulighed, at give et afgørende svar på hovedpunktet i ​Deres brev. ​Jeg har kun to gange hørt Deres niece foredrage brudstykker af forskellige roller. Hun gjorde det med varme og naturlighed og røbede en ganske utvilsom intelligens; men mere vover jeg ikke med sikkerhed at sige. Det bestemte indtryk har jeg imidlertid fået af mine samtaler med hende at hun neppe vinder ro i sindet forinden hun har fundet anledning til for publikum at prøve sine evner på scenen. Men hendes tekniske uddannelse er i forskellige retninger endnu såre mangelfuld. At et studieophold i Stockholm, med undtagelse af det sproglige, vilde være til stor gavn for hende kan vel ikke betviles. Men spørsmålet er, om hun besidder den fornødne tålmodighed til at underkaste sig denne langvarige forskole? Det er jo først og fremst offentlig optræden hun stunder imod, og det kan jo ingen fortænke hende i. Jeg ​er derfor kommen ind på at hun kanske burde søge at skaffe sig uddannelse og rutine ad praktisk vej. Kristiania teater står ikke for tiden åbent for hende. Men ved det herværende ​Karl-Johan-teater turde hun kanske finde en plads. Men i så fald, vel at mærke, en ulønnet. I den første tid, mener jeg. Kunde hun gøre regning på en foreløbig understøttelse, så vilde hun få anledning til at komme til klarhed over omfanget af sine kunstneriske evner, – slå igennem eller kanské opgive det hele.

Dette er i korthed, hvad jeg vover at sige om sagen.

Med de hjerteligste hilsener til Dem og ​ Deres frue tegner jeg mig